Ventura presseservice

Ventura - Camping - Danmark

Varieret teltkollektion til den prisbevidste rejsecampist

Ventura kan til 2011-sæsonen byde på et bredt program inden for telte til den prisbevidste campist på farten. Med fokus kvalitet og holdbarhed samt vigtigheden af et ideelt opholdsrum på campingturen, er Ventura en trofast ledsager på rejsen.

Ventura-kollektionen omfatter slidstærke hel- og delfortelte til campingvognen, blandt andet ”Pacific 300” – et 3 meter dybt fortelt i belagt materiale. Forteltet er trods sin dybde egnet til både rejse- og standcamping. Opstilling foregår hurtigt og ukompliceret med et minimum af stænger, og med det lette glasfiberstel reduceres vægten til rejsebrug. Pacific 300 kan desuden udstyres med en udbygning til f.eks. opbevaring eller overnattende gæster.

”Freestander” er et fritstående telt til campingbussen/autocamperen. Det tilsluttes med et smart slusesystem til vognen, og når man kører derfra kan hele bagsiden af teltet aflukkes. Modellen har et myggenetvindue i gavlen og nedfældbare og aftagelige gavle. Sidstnævnte muliggør, at en udbygning (ekstraudstyr) kan monteres. Freestander er fremstillet i belagt polyester, der er et vedligeholdelsesvenligt materiale. Både materialets beskaffenhed og stativet i let glasfiber, er store fordele, når man rejser rundt.

Ventura-serien omfatter naturligvis også et udvalg af tilbehør, blandt andet et trefløjet læsejl i belagt polyester, udbygninger, gulvtæpper og sidst, men ikke mindst et fritstående redskabstelt – ”Space”. Space har et bundmål på 220 x 150 cm og er forsynet med et myggenetvindue for øget ventilation. Det kan lukkes ved hjælp af udvendig lynlåsklap i præget folie.

Det nyeste skud på stammen er Ventura Basic-serien, som består af tre letvægtstelte med en enkel stangkonstruktion og fremstillet i let polyestermateriale – ideelt til rejsebrug. Delteltene leveres med egen bæretaske og inkl. pløkker, barduner og understykke. ”Vi kunne se, at der var et behov til stede for et alternativ til den rejselystne campist, som gerne vil på en kort weekendtur – og det er en mulighed, vi nu kan tilbyde – tilmed til en god pris”, fortæller salgsdirektør Morten T. Kjeldsen. Dermed blev Basic-serien en realitet.

Düsseldorf 28/08/2009

Unikt Ventura til prisbevidste campister

Til 2010‐saesonen udbygger – Ventura – sit i forvejen brede udbud af telte på det europaeiske marked. Det sker med en spaendende, og prismaessigt særdeles konkurrencedygtig teltkollektion.. Ventura markerer dermed at de også er til stede på markedet for prisbevidste campister, der er på farten og har brug for langtidsholdbart og funktionelt udstyr på rejsen.

Stadig med fokus på kvalitet, slidstyrke og smart design og moderne farver. Høj mobilitet og funktionalitet med fornuftige kombinationsmuligheder, som kan tilfredsstille campister, der holder fokus på en god kvalitet til rimelige priser.

Ventura fremstilles af åndbare materialer, akryl og belagt polyester, der er meget vedligeholdelsesvenligt. De forskellige telte, sol‐ og laesejl sys af erfarne syersker, så kvalitet og holdbarhed er i orden. Som altid hos Ventura ligger der mange års erfaringer og know‐how indenfor produktion og udvikling af telte bag produktionen.

”Ventura har altid arbejdet for at skabe masser af muligheder og gode oplevelser for campisterne, og med Ventura er valgmuligheder endnu større. Der er tale om en UNIK selvstændig serie, med masser af tilbehør, udbygningsmuligheder og stor tæppekollektion i kvalitetsmaterialer og –forarbejdning”, fortaeller salgs‐ og marketingdirekør Morten T. Kjeldsen.

En nyhed i 2010 er FIXUS låsebeslag, som gør glasfiberstaengerne hurtige og nemme at justere, og det sikrer, at stængerne altid fikseres i den rette laengde. FIXUS er fra 2010 standard på alle fiberstel i Ventura‐serien. ”Der er i .øjeblikket hård konkurrence på markedet, og selvfølgelig er Ventura med fremme, fortsat med fokus på slidstærke og velproducerede materialer. Ventura er en del af Isabella gruppen, og vi tilbyder et varieret program, både med telte i 2,5 meter og 3.0 meters dybde. Ventura byder også på forskellige udbygningsmuligheder, som indertelt, skillevaeg, anneks og fritstående redskabstelt. Der er masser af spændende og praktisk tilbehør, som giver nye kombinationsmuligheder år efter år – med fokus på hele familiens behov”, fortæller Morten T. Kjeldsen. I år kommer der en ny model af det smarte Freestander, som passer perfekt til f.eks. campingbus eller autocamper. Freestander har myggenetvindue i gavlen og nedfældbare og aftagelige gavle, hvilket giver mulighed for udbygning. Freestander er fremstillet i belagt polyester, et vedligeholdelsesvenligt materiale som er ideelt, når man er på farten. ”Der er fortsat gang i salget af campingvogne, også på brugtmarkedet, og vi vil naturligvis gerne tilbyde campisterne et suveraent produkt fra starten, også selvom budgettet ser mere stramt ud end tidligere år. Forteltet er jo et utroligt vigtigt opholdsrum, hvor både indeklima, funktionalitet og velbefindende spiller en stor rolle. Vi har teltet der passer, og vi har al tilbehøret, som gør at teltet kan tilpasse sig – både campisternes og campingvognens udvikling”, siger Morten T. Kjeldsen.

Ta’ Ventura med på rejsen – Ventura er din trofaste ledsager!

Fortelte

Atlantic
Pacific 300
Winter
Universal 320
Freestander bustelt
--------------
Basic Medium
Basic Large
Basic XLarge
-------------
Detaljer

Tilbehør

Udbygninger
Space
Tæpper
Indertelt
--------------

Support

Video
Opstillingsvejledninger
A-mål søg
Download kataloger

Kontakt

Isabella A/S
Isabellahøj 3
P.O. Box 587
DK - 7100 Vejle

Tel.: 75 82 07 55

Presse

Varieret teltkollektion til den prisbevidste rejsecampist

--------------

Katalog

Download kataloger