|
|
|
| Ventura presseservice |
|
|
|
|
Düsseldorf 26/08/2007
For de campister, der ikke stiller så store krav til deres fortelt, men alligevel gerne vil have dansk design og kvalitet, er fortelt-serien Ventura fra den danske forteltfabrik Isabella en god løsning.
Ventura produkterne markedsføres i det nordlige Europa, og er individuelt tilpasset behovet hos campisterne i de enkelte lande. Det vil sige, at man godt kan opleve Ventura-modeller i udlandet, som ikke markedsføres i Danmark.
Ventura-programmet fremstilles på Isabellas fabrik i Polen efter samme høje kvalitetskrav som i Danmark. Men materialerne er lettere, finesserne færre og konstruktionen mere enkel end i det kendte Isabella-program. Det betyder at hele serien kan sælges til lavere priser end de mere luksusprægede fortelte.
Seriens modeller er fortelte i henholdsvis tre og 2,5 meters dybde. Der findes i alt en halv snes forskellige fortelttyper lige fra de gængse store fortelte til de mindre rejsefortelte. Desuden har Ventura både et helårsfortelt og et vinterfortelt på programmet.
Til forskel fra Isabellas store modelprogram, har Ventura et såkaldt freestander-telt i to højder, så det kan tilsluttes både større autocampere og mindre campingbiler og fungere som et slags fortelt. Men det kan hurtigt frigøres fra bilen uden at skulle pilles ned, hvis man vil køre en tur.
Interessant i Ventura-programmet er også et fritstående opbevaringstelt, Space, som kan bruges til mange formål. Teltet er meget tæt, men et myggenets vindue sørger for den fornødne ventilation.
Derudover rummer serien forskelligt ekstraudstyr i form af blandt andet solsejl, udbygning og fortelttæpper.
Produktsortimentet i de enkelte lande fremgår af brochurer for hvert land.